Injektionsbehandling af åreknuder, spider veins og karsprængninger på benene, mikrosklerosering

Åreknuder og generende, overfladiske spider veins og karsprængninger på benene er arveligt betinget. Inde i blodkarrene er der klapper, og hvis de ikke holder tæt, samles der en øget mængde blod i benene. Blodkarrene bliver fremtrædende og snoede og kan udvikle sig til åreknuder. Åreknuder opstår ikke så sjældent i forbindelse med graviditet, da man har et øget tryk i benenes årenet. Man kan også få karsprængninger og tyndere spider veins på benene, som afhængigt af tykkelsen er røde eller blå i farven. De kaldes også telangiektasier og behøver ikke at have noget at gøre med åreknuder.

Åreknuder helt op til 7 mm i diameter behandles med mikrosklerosering, injektionsbehandling eller med skumbehandling. Med en meget tynd nål indsprøjtes væske eller skum, som får karret til at skrumpe ind og forsvinde. Mikroskleroseringsløsningen indeholder en meget koncentreret saltopløsning eller præparatet Aethoxysklerol i form af en væske eller skum. Mikrosklerosering er et håndværk, hvor behandlerens viden, uddannelse og erfaring spiller en stor rolle. Injektionsbehandlingen mærkes næsten ikke, når den udføres korrekt. Vi har mange års erfaring med disse injektionsbehandlinger.

Injektionsbehandlingen af åreknuder er enkel og giver kun et minimalt ubehag, ingen egentlige smerter. Den første uge efter mikroskleroseringen kan man få lidt blå mærker, og inden for 1-3 måneder plejer åreknuden at være forsvundet. Åreknuden kan i en periode føles hårdere eller mere fremtrædende. I sjældne tilfælde kan man få en forbigående svag, brun farve i huden af jern fra blodet, såkaldt hemosiderinpigmentering. Det kan være nødvendigt med en eller flere sprøjtebehandlinger afhængigt af hvor mange åreknuder, man har. .

Ved injektionsbehandling af åreknuder anvendes støttestrømpe på benet døgnet rundt i en uge og om dagen yderligere en uge efter sprøjtebehandlingen. Vi fraråder hård motion og brug af sauna i 4-5 dage efter injektionsbehandlingen af åreknuder.

Ved injektionsbehandling kan selv små karsprængninger og spider veins ned til 0,2 mm i diameter behandles. Ved injektionsbehandling af spider veins og karsprængninger er der ikke brug for særlige bandager efter behandlingen. Vi fraråder derimod hård motion og brug af sauna i 4-5 dage efter behandlingen af karsprængninger og spider veins. På samme måde som med åreknuder kan man få forbigående blå mærker den første uge, når man sprøjtebehandler spider veins (karsprængninger). De fleste karsprængninger og spider veins plejer at forsvinde inden for 4-6 uger efter injektionsbehandlingen, men hvis man har mange spider veins (karsprængninger) kan der være brug for mere end én sprøjtebehandling. Mikrosklerosering af spider veins (karsprængninger) giver ikke større ubehag. Skumbehandling anvendes ikke til spider veins og karsprængninger, men kun til åreknuder.

Relaterede oplysninger: Spørgsmål og svar om Åreknuder og behandling af åreknuder.

FAQ                    ORDLISTA                    SITEMAP
Share |
we create natural beauty